STEMIT

Nummeret skilt ad

STEMIT er et mixerbord til de spor, et nummer er lavet af. Har du stems fra Logic, fra en producer eller fra et andet værktøj, kan du lægge dem ind og høre dem for sig, mixe dem om og skrive dem ud igen.

Tre trin nedad på siden. Træk sporene ind, arbejd på bordet, hent det ud. Hele serien kan lægges ind på én gang, og rollen bliver gættet ud fra filnavnet, så vokalen lander øverst og i rød.

Lyden forlader ikke din maskine. Sporene bliver afkodet, mixet og skrevet ud i browseren. Der er ingen upload og ingen grænse på filstørrelsen, og originalfilerne bliver ikke rørt.

Bordet

Til venstre står kanalstrimlerne, til højre bølgeformerne på én fælles tidslinje. Hvert spor har sin farve, og farven følger rollen: vokal er rød, trommer er gule, bas er lilla. Det er ikke pynt. Man leder efter et sted i nummeret med øjnene, og fire ens grå bølger kan ikke skelnes.

Alle spor starter på nøjagtig det samme punkt. Det er den eneste del af et sådant værktøj, der skal være rigtig: lydkortet får ét fremtidigt tidspunkt og starter dem alle sammen dér. Startede man dem efter hinanden, når de var klar, ville de ligge millisekunder fra hinanden, og det kan høres med det samme på trommer.

Klik et sted i bølgeformerne for at springe derhen. Plus og minus zoomer ind, og så ruller billedet med, når det spiller.

Solo, mute og karaoke

S er solo, M er mute. Reglen er den klassiske: er der solo på ét eneste spor, hører man kun dem, der har solo. Mute slår stadig igennem oven i. Alt-klik på en solo giver dét spor alene.

De virker, mens det spiller. Der bliver ikke startet forfra: knapperne sidder på en lydgraf, der allerede kører. Et værktøj, der starter forfra, hver gang man trykker solo, kan ikke bruges til at mixe med.

«Karaoke» tager vokalen fra. Den bliver sat som mute og ikke som en skjult tilstand, så du kan se på bordet, hvad der skete, og slå det fra igen ét sted.

Løkken og tastaturet

Træk hen over linealen i toppen for at sætte en A/B-løkke. Den bliver markeret med orange, og afspilningen bliver inden for den, til du rydder den. Det er sådan man øver et sted, der er svært.

Mellemrum afspiller og holder pause. Home går til start. Pil til venstre og højre spoler fem sekunder, med skift ét sekund. L rydder løkken.

Niveau, panorering og det, der går over

Hver strimmel har et niveau og en panorering. Dobbeltklik på en skyder sætter den tilbage. Panoreringen holder styrken ens hele vejen fra venstre til højre: den naive måde gør et spor i midten hørbart svagere, og det er ikke sådan et mixerbord opfører sig.

Måleren til højre viser toppen. Farven sidder fast på niveauet og ikke på fyldningen: grønt nederst, gult omkring minus seks og rødt i toppen.

Lægger sporene sammen til mere end én, siger skærmen det, før du henter noget, og foreslår hvor meget master skal ned. Der bliver aldrig skruet ned af sig selv. Det ville ændre dit mix uden at spørge, og det er netop dét, briefen kalder normalisering uden samtykke.

Ud

WAV i seksten eller fireogtyve bit, eller MP3. Hvert spor for sig, kun dem der kan høres nu, eller et mixdown af det, du har sat. Filerne hedder noget, en DAW kan finde ud af: nummerets navn og så vocals, drums, bass, guitar, piano eller other.

Alle spor bliver skrevet lige lange og med den samme start. Det er dét, der gør, at de kan trækkes direkte ind i et projekt og ligge oven på hinanden. Et spor, der var klippet til, hvor lyden holdt op, ville ligge forkert, og så var hele arbejdet spildt.

Mixdown er sporene lagt sammen, præcis som de står på bordet, med dine niveauer og panoreringer. Det er den fil, du sender til nogen, der bare skal høre det.

Et helt nummer skilt ad

Øverst på siden ligger «Separer et nummer». Læg en færdig sang ind, vælg to eller fire spor, og du får dem ned på bordet som rigtige filer. Den store kasse under den er til stems, du allerede har: trækker du en hel sang derned, bliver du spurgt, om den skal skilles ad i stedet.

Separationen kan køre på din egen Mac. Gør den det, står der gratis i panelet, der er ingen kø, og nummeret bliver aldrig lagt op nogen steder. Et nummer på fire minutter tager under et minut på grafikdelen, og her kan der også skilles i seks spor, hvor guitar og klaver står for sig. Browseren lukker ikke siden direkte ind på maskinen, så der bliver åbnet et lille vindue, mens det står på. Lad det stå, til sporene er ovre i studiet. Vælger du «Fire og seks», bliver nummeret kørt begge veje, og begge sæt lander på bordet med kørslen i navnet, så du kan høre forskellen med soloknappen. Og «Fire spor plus blæsere» tager blæserne fra først med en model, der kun kan dem, så vokalen ikke har trompeter i sig.

Kører arbejderen ikke på maskinen, kan det i stedet ske på en GPU i skyen. Det koster nogle få ører pr. nummer, og der bliver betalt for de sekunder, maskinen kører, også når en kørsel går galt. Derfor står prisen på skærmen, før du trykker, og forbruget står under Forbrug.

Det, der ikke er her endnu

Separationen er en model og ikke en tryllestav: den gætter, hvad der er hvad, og den gætter ikke altid rigtigt. Guitar og klaver er de sværeste, og de to spor deler tit det samme materiale. Strygere, orgel og kor har ingen model endnu og ender i «andet».

Studiet virker uanset hvad på de stems, du allerede har. Det er også dét, man bruger langt mest tid på.

Når den kommer: AI-separerede spor er aldrig helt rene. Der er altid lidt af de andre instrumenter i dem, og rumklang havner tit det forkerte sted. Det er ikke en fejl i værktøjet, det er grænsen for, hvad der kan lade sig gøre.