TextIT

Fra én film til alle sprogene

TextIT skriver ned, hvad der bliver sagt i en film, og giver den tilbage på de sprog, du skal bruge, med teksten brændt ind i billedet. Det er ikke en tekstning, der skal laves i et klipprogram bagefter: filerne er færdige, og de hedder noget, man kan finde igen.

Seks trin nedad på siden. Læg filmen ind, skriv talen ned, ret den, vælg sprogene, vælg udseendet, eftersynkronisér hvis den skal tales, og skriv filerne. Det vigtigste trin er det tredje, og det er dét, der afgør kvaliteten af alle sprogene.

Kun lyden forlader maskinen. En maskine kan ikke skrive, hvad der bliver sagt, uden at høre det, så lyden bliver lagt ned til ét spor i sekstenkilohertz og sendt til at blive skrevet ned. Videoen bliver liggende hos dig, og teksten bliver brændt ind i billedet her i browseren. Det står på skærmen, før du trykker.

Læg filmen ind

Træk en video ind. MP4, MOV, WebM og alt andet, browseren kan afkode. Filmen bliver vist med det samme, og linjen under den siger mål, længde, billeder i sekundet, og om der er lyd.

Den sidste er værd at læse. Er der ikke et lydspor, er der ikke noget at skrive ned, og så siger værktøjet fra frem for at sende tavshed af sted.

Talen skrevet ned

Vælg sproget, eller lad værktøjet finde det selv, og tryk «Skriv talen ned». Målestregen er delt i to: mens lyden bliver hentet ud af filmen, står der et rigtigt tal, og mens modellen skriver, løber stregen, og der står et ur. Modellen siger ikke undervejs, hvor langt den er, og et tal, der talte op mod hundrede uden at vide noget, ville være opdigtet.

Modellen bliver bedt om ord og tider, ikke om undertekster. Delingen sker her på maskinen efter faste regler, og det er med vilje: en model, der både hører og bestemmer, hvornår en tekst kommer og går, giver et andet svar hver gang, og en film, der skal tekstes om, skal se ud som den gjorde.

Har kunden allerede en godkendt tekst, skal den ikke laves om. «Læg en SRT eller VTT ind» tager den, som den er, og så går resten af værktøjet i gang derfra.

Ret kilden, før du oversætter

Det her er trinnet, der afgør det hele. En maskine, der hører forkert én gang, hører forkert på syv sprog, og en rettelse i syv filer er syv rettelser. Ret navne, produktord og tekniske udtryk her, mens der kun er ét sprog at rette i.

Hvert stykke kan deles, slås sammen med det næste, flyttes i tid eller fjernes. Klik på tiden for at hoppe derhen i filmen. Tallet ved siden af er tegn i sekundet, og det er den ene måling, der siger, om en undertekst kan læses: står den orange, kan den ikke nås.

Et stykke kan låses. Et låst stykke bliver ikke sendt med, når der bliver oversat igen, og det er hele grunden til, at man gider rette: en rettelse, maskinen kan lave om bagefter, bliver ikke lavet.

Boksen «Det, der skal ses efter» er ikke en score. Den siger, hvad der er galt og hvor: for hurtigt til at læses, for kort til at ses, for langt til to linjer, to der ligger oven i hinanden, eller et sted maskinen selv var usikker. Klik på tiden for at se det i filmen.

Hvem der taler

«Find ud af, hvem der taler» står ved siden af knappen, der skriver talen ned, og den er et valg og ikke noget, der sker altid. Et interview har to stemmer, en produktfilm har én, og et mærke på hvert eneste ord i en enmandsfilm er støj, der koster et dyrere svar.

Modellen svarer med «A» og «B» og ikke med navne. Den ved ikke, hvem folk er, og et gættet navn ville blive stavet forskelligt gennem filmen. Navnet skriver du selv i én boks, og så står det rigtigt i alle sprog og alle filer på én gang. To designs skriver navnet ind i teksten, «Interview» og de andre, du selv sætter til det.

Et skift i taler deler teksten, også midt i en sætning og også når stykket bliver kort. To mennesker i den samme undertekst er en replikveksling klemt ned i to linjer, og så kan man ikke se, hvem der siger hvad.

Ord, der ikke må laves om

Produktnavne, modelnumre og varemærker står ens på alle sprog, medmindre du skriver noget andet. Det er den billigste kvalitetsforbedring i hele værktøjet: en model, der oversætter «Robot Trolley» til «robotvogn» i tredje sætning, har kostet mere, end hele kørslen sparede.

Efter oversættelsen bliver det kontrolleret. Er et låst ord ikke kommet med, eller er et tal blevet væk, står det med det samme og med sprogets navn. Et tal, der bliver til et andet, er den fejl, der koster mest, og det er ikke noget, man opdager ved at læse en tekst på et sprog, man ikke kan.

Sprogene

Vælg sprogene, og tryk «Oversæt». Hele filmen bliver sendt med som sammenhæng, men kun linjerne bliver oversat: en undertekst på fem ord kan ikke oversættes rigtigt uden at vide, hvad der blev sagt lige før.

Tonen kan sættes: neutral, professionel, marketing, teknisk eller talt. Og oversættelsen bliver bedt om at holde linjerne lige så korte som kilden. En oversættelse, der er rigtig og dobbelt så lang, er forkert: den kan ikke læses på den tid, der er.

Tiderne bliver ikke rørt. De er regnet ud af lyden, og en oversættelse må ikke flytte dem: så holder billedet og teksten op med at passe sammen.

Udseendet

Ni designs, og de står som fliser, hvor hvert enkelt er tegnet på et billede fra din egen film. Et design skal vælges på det materiale, det skal ligge på: hvid tekst uden plade er pæn på en mørk hal og væk på en lys himmel.

Forstørrelsen i flisens hjørne åbner den store visning, hvor teksten kan ses i den størrelse, den bliver set i. Pilene bladrer gennem alle ni, så to kan sammenlignes uden at lukke og åbne igen.

Forhåndsvisningen og den færdige fil bliver tegnet af den samme funktion med de samme tal. Det er den ene ting, et tekstningsværktøj ikke må have galt: at teksten står ét sted på skærmen og et andet i filen.

Formatvælgeren skifter den sikre zone. En Reel har en grænseflade i bunden, hvor der står et navn og tre knapper, og en undertekst, der ligger dér, bliver læst halvt. Vælg det format, filmen skal bruges i, og se, hvor teksten lander.

To af de ni viser teksten et par ord ad gangen med det ord, der bliver sagt, fremhævet. «Reel» er tre ord midt i billedet, det, en annonce bliver set med, når lyden er slået fra. «Interview» viser hele stykket med navnet foran. Fliserne viser dem, som de opfører sig, og ikke bare som de ser ud: står der tre ord på flisen, er det tre ord, der kommer.

Ordene står i faste grupper og ikke i et vindue, der glider: et vindue, der flytter sig et ord ad gangen, får hele linjen til at hoppe ved hvert eneste ord. Og det sagte ord bliver fremhævet med farve og ikke med størrelse, for et ord, der bliver større, flytter alle de andre. Er teksten lagt ind som en fil, er der ingen ordtider, og så bliver hele stykket vist, og værktøjet skriver hvorfor.

Filerne

«Skriv filmene» giver en film pr. sprog med teksten brændt ind, plus SRT, WebVTT, ASS og teksten som tekstfil. «Filer» giver kun undertekstfilerne og tager ingen tid: der bliver ikke tegnet et eneste billede.

Den brændte film kan bruges alle steder og kan ikke slås fra. SRT og WebVTT er til YouTube, websider og videre redigering, hvor teksten skal kunne slås fra. ASS bærer sit eget udseende med. Vælg størrelsen ved knappen: 2160 er der, fordi råklip tit er 4K.

Filerne hedder produkt, sprog og format, så syv sprog ikke bliver til syv filer, man ikke kan kende fra hinanden. Under hver fil står målene, og om der er lyd.

Gemt og husket

En tekstning kan gemmes og åbnes igen: stykkerne med tider, oversættelser, låse, ordlisten, sprog, tone, design og grænserne. Filmen bliver ikke gemt, og når projektet bliver åbnet, siger det, hvilken fil du skal finde frem. Det dyre er ikke filmen, det er rettelserne.

Når du gemmer, kommer de låste stykker i husets hukommelse. Dukker den samme sætning op i den næste film, bliver den ikke sendt af sted igen: den kommer tilbage, som den blev godkendt. Det er både hurtigere og grunden til, at to film i den samme serie lyder ens.

Kun det låste bliver husket. En oversættelse, ingen har set på, må ikke blive til en regel for de næste film: så bliver en fejl gentaget med større og større sikkerhed. Et tal er en del af sætningen, så «500 kg» og «50 kg» er to forskellige ting at huske.

Eftersynkronisering

Trin fem tager de oversatte linjer og får dem sagt i en stemme, du vælger. Det er kun teksten, der bliver sendt, og det er den, du allerede har set igennem. Filmen bliver liggende, og det nye spor bliver blandet her i browseren.

Vælg sproget og en stemme. Har filmen flere talere, får hver sin, foreslået og til at rette. «Hør den» siger en af dine egne linjer højt, for en stemme skal bedømmes på det, den skal sige, og ikke på en prøvesætning, der er valgt til at lyde godt.

En replik, der ikke passer i tiden, bliver gjort hurtigere, dog højst en femtedel, og uden at stige i toneleje. Går det stadig ikke, står den på listen med, hvor mange sekunder for lang den er, så du kan skære i linjen. Den bliver ikke klippet over midt i et ord.

Den gamle lyd bliver dæmpet under replikkerne, ikke fjernet. Et lydspor kan ikke deles i stemme og baggrund i browseren, så maskiner, musik og rum bliver, og den gamle stemme kan anes under den nye. Det står i boksen, før du trykker.

Når sporet er lavet, kommer der en afspiller. Hør det igennem, før du skriver filmene: en film pr. sprog tager minutter, og de minutter skal ikke bruges på en eftersynkronisering, der ikke duer. Sæt hak i «Brug den i filmene», og så kommer den med.

Det, værktøjet ikke kan endnu

Eftersynkroniseringen dæmper den gamle lyd under replikkerne, den fjerner den ikke: et lydspor kan ikke deles i stemme og baggrund i browseren, og den gamle stemme kan derfor anes under den nye. Valgbare undertekstspor muxet ind i filen kan ikke lade sig gøre i browseren: en fil kan få lyd og billede, ikke et tekstspor, og et tekstspor ville kræve, at filmen blev lagt op på en server. Teksten er derfor enten brændt ind eller en fil for sig. Og lyden skal kunne høres: en optagelse med maskinstøj over stemmen bliver skrevet dårligere ned, og dér er der ikke noget at gøre andet end at optage lyden bedre.